Alle forsendelser bliver sendt ud og leveret som normalt. Vi tilbyder midlertidigt gratis hjemmelevering. 

Vi bruger bæredygtige poser til dine forsendelser


Hos DILLING stiler vi efter at tænke bæredygtighed ind i alle beslutninger, store som små, og derfor har vi også valgt at sende dine varer ud i komposterbare og bæredygtige poser.


Vi bruger bæredygtige poser til dine forsendelser

Majsposen

Posen er baseret på bioplasttypen PLA, der indtil videre er den mest udbredte komposterbare bioplasttype. Bioplasten er majsbaseret - en pesticidfrit dyrket, GMO-fri, ikke-spiselig majs med højt indhold af stivelse. Også limen der lukker posen, indfarvningen og den trykte tekst på posen er omfattet af certificeringen, dog er farve og lim desværre ikke 100% biobaseret endnu. Men alt i alt en 99% biobaseret pose.

Hvad er så komposterbare produkter?

Det kan være lidt svært som almindelig forbruger, at gennemskue hvilke plastprodukter der er komposterbare, da mange smider om sig med grønne ord, uden at det egentlig betyder at produkterne kan nedbrydes i og af naturen uden at tilføre skadelig kemi og mikroplastik. Derfor, selvom der står ’nedbrydelig, biodegradable, oxodegradable eller biobaseret’ på affaldsposerne eller engangsbestikket, så er det rent faktisk ikke sikkert, at det er komposterbart og kan indgå i det naturlige kredsløb.

At vores poser er komposterbare, betyder at når de på genbrugspladsen er blevet komposteret med f.eks. madaffald, kan de komme tilbage til naturen som kompost – uden at tilføre skadelig kemi og andet som ikke hører sig til. Der er nogle nemt genkendelige certificeringer og illustrationer du kan gå efter, for at være sikker på at det du køber, ikke efterlader sig uhensigtsmæssig kemi eller mikroplastik i naturen.

For at du kan være helt sikker på at det bioplastik du køber, er komposterbart, skal produktet være godkendt og leve op til en af følgende standarder EN 13432/EN 14995, ISO 18606/ISO 17088, eller ASTM 6400/ASTM 6868. For at være sikker på at det mærke der er på emballagen, lever op til en af standarderne, bliver du nødt til at spørge virksomheden bag mærket, eller se efter det på deres hjemmeside.

Men du kan være sikker på, at hvis en af nedenstående illustrationer er at finde på det du køber, er det din sikkerhed for, at det er komposterbart.


Vi bruger bæredygtige poser til dine forsendelser
Vi bruger bæredygtige poser til dine forsendelser
Vi bruger bæredygtige poser til dine forsendelser

 

 
Vi bruger bæredygtige poser til dine forsendelser
 


De 3 øverste certificeringer er udstedt af den Belgiske certificeringsorganisation TÜV, og den nederste i blå af DIN CERTCO. Disse to organisationer (TÜV og DIN CERTCO) er de to organisationer i Europa, der udsteder labels og certificeringer, som er baseret på de før nævnte standarder.

Derfor, hvis varen har en af disse certificeringer betyder det b.la. at den kan nedbrydes til CO2, vand og biomasse og at 90% af produktet sammen med bioaffald kan nedbrydes til stykker på mindre end 2x2 millimeter, på 180 dage. Derfor skal du b.la. gå efter certificeringsmærkerne OK Compost, OK Compost HOME, DIN CERTCO og Seedling, og ikke kun grønne ord og begreber.

Men hvad skal du gøre med vores pose efter du har fået dine varer?

Vores pose kan komme direkte i din skraldespand – så nemt er det. Når du kommer posen i din skraldespand, kommer den til forbrænding på genbrugspladsen, hvorved ”regnskabet” går i nul – det vil sige den hverken bidrager naturen med noget negativt eller positivt. Den skal altså ikke til plast – for det er ikke traditionelt plast.

Vores pose er designet til at kunne blive nedbrudt på genbrugsstationen sammen med f.eks. madrester og derved komme tilbage til naturen som kompost, som ender i haver eller på marker. Desværre er det endnu ikke særligt udbredt på de danske genbrugspladser med industriel kompostering, bioforgasning af madaffald eller frasortering til genbrug, og derved heller ikke altid en mulighed at posen kan komme tilbage i naturen som kompost og bidrage med noget positivt – så indtil videre må vi nøjes med neutralt.

Kilde: https://www.maistic.com/
Kilde: https://www.european-bioplastics.org/