Claudia og Daniel på jordomrejse i DILLING uldundertøj

Claudia og Daniel fra Tyskland har revet to år ud af kalenderen for at rejse jorden rundt på cykel. Det kræver noget godt grej, og derfor har de medbragt DILLING uldundertøj i bagagen. Turen starter i Iran langs de gamle karavaneruter på Silkevejen.


Claudia og Daniel på jordomrejse i DILLING uldundertøj


I 770 dage har vi rejst på vores cykler - 5 forskellige kontinenter og hele 4 klimazoner. Selvsagt medbragte vi kun det allervigtigste på vores rejse: et telt, køkkenredskaber, vand og mad, reservedele til vores cykler, og selvfølgelig tøj og undertøj af højeste kvalitet til alverdens vejr og vind. Udover vandtætte skaljakker og varme vatterede jakker, besluttede vi os for at medbringe merino uldundertøj. Modsat eksempelvis bomuld, som har tendens til at blive klam og kold, når du sveder og er aktiv, bliver uld ikke fugtig, men har den unikke egenskab at absorbere fugten fra kroppen således kroppen holdes tør. Uld er ligeledes naturligt lugt- og bakteriehæmmende, og renser sig selv - hvis du blot hænger det ud og lufter. Vi valgte derfor DILLINGs langærmede uldtrøjer, t-shirts og leggings.


Claudia og Daniel på jordomrejse i DILLING uldundertøj


DILLINGs langærmede uldundertrøje og t-shirt, har begge en forholdsvis løstsiddende pasform, som meget belejligt, tillader fri bevægelse og mobilitet. Især i den typiske cykelposition er der rigeligt med plads ved skuldrene, hvilket er en stor fordel, således du ikke føler dig begrænset i din bevægelse. Sømmene er flade og velplaceret, intet forstyrrer eller klemmer, komforten er helt i top. Stoffet er ualmindeligt blødt, og du føler næsten, at det går i et med huden - også når det er fugtigt. Dog kunne det muligvis være behageligt med et endnu tyndere materiale i klimaer, hvor det kan blive ekstra varmt. Det vi elskede allermest var DILLINGs uldleggings - vi så næsten frem til de kolde og regnfulde dage i vores telt!


Claudia og Daniel på jordomrejse i DILLING uldundertøj


I modsætning til bomuld, som absorberer en masse fugt, men hurtig føles våd og klam, lagrer merinoulden ikke fugten, men transporterer det derimod hurtigt væk fra kroppen. I varmt vejr (og når du sveder meget) er det tydeligt at mærke, at både DILLINGs langærmede uldundertrøje og t-shirt, hurtigt virker kølende. Selv når trøjerne kan være gennemvædet af sved, føles de stadigvæk behagelige at bære, og uden en fornemmelse af, at du har våd folie klistret til din krop. Når det var muligt, dyppede vi endda vores uldtrøje og t-shirt i en flod og bar dem våde, lidt ligesom en hjemmelavet aircondition. Eftersom merinoulden også er naturligt lugt- og bakteriehæmmende, var det ikke nødvendigt at vaske vores undertøj særligt ofte. Når vi så endelig vaskede det, blev det ofte blot skyllet i en nærliggende flod, hvor vi efterfølgende lod dem hænge til tørre på vores cykler natten over. Kunne vi så have gjort dette hvis vores trøjer var af bomuld? Nej. Det er helt utænkeligt. Det ville hverken blive rent eller nå at tørre på den korte tid, som uld gjorde det. Vi har nemlig et indtryk af, at merinoulden tørrer dobbelt så hurtigt som bomuld gør.



Hvor Claudia tilsyneladende kun udskiller rosen dufte, kunne jeg, Daniel, ikke forvente at nogen ville finde sig i, at skulle lugte til en 2 dage gammel bomulds eller lycra trøje. Merino tøj starter måske med at lugte efter nogle dage, men når det er blevet skyllet og tørret, er lugten væk. Vi skyllede for det meste vores uldtrøje- og t-shirt efter 7 til 10 dage. Vi blev virkelig positivt overrasket over, hvor simpelt og hurtigt det var at vaske uldtøjet. Vi havde sågar muligheden for at skifte underbukser dagligt - en luksus som ikke altid er tilfældet, når man, som os, rejser på cykel i flere måneder.


Claudia og Daniel på jordomrejse i DILLING uldundertøj


Apropos: Vi brugte vores uldunderbukser i mere eller mindre 150 dage i streg, over 400 timer som vi udelukkende brugte på cykling, siddende, med masser af gnidninger, utallige vaske og vridninger - overordnet set en enorm belastning. På nuværende tidspunkt er underbuksernes siddeflade forholdsvis tynd og slidt op, to søm er brudt, men bortset fra dette, er merinounderbukserne stadig i funktionsdygtig tilstand. Hvilken præstation! Vi har båret vores langærmede uldundertrøje og t-shirt lidt mindre end hvad vi brugte vores uldunderbukser, men vi synes selv, at vi sagtens kan konkludere, at de heller ikke viste nogen svagheder. Vi må dog sige, at vores medbragte uldleggings, endte med, at blive en anelse hullede få steder, efter næsten to år.


Claudia og Daniel på jordomrejse i DILLING uldundertøj


Merinouldtøj- og undertøj koster lidt ekstra, og med det kommer også høje forventninger. Det er en investering, men det er også det hele værd. Især til de længere ture med begrænsede muligheder for udskiftning af beklædning. Tøjet kræver ikke meget vedligeholdelse, og er fra naturens side stærk, hvilket betyder, at vi med vores to uldtrøjer og uldleggings havde mere end rigeligt. På trods af det begrænsede antal beklædning, kunne vi stadigvæk iføre os rent og tørt tøj hver dag!

/Claudia & Daniel

Mangler du en gave?


Shop gavekortDKK