Bomuld under luppen

Yes! Du har lige modtaget en besked om, at dine nye bomuldsprodukter fra DILLING er klar til afhentning. Har du mon valgt dem pga. den gode kvalitet eller fordi du gerne vil undgå skadelige kemikalier i din hverdag?
 

Bomuld under luppen

 Bomuld under luppen

 

Hos DILLING har vi produceret bomuldsundertøj i langt størstedelen af firmaets 100 år. Det er dog ikke så ligetil, som det måske lyder – vi har lavet en del finjusteringer efterhånden som vi har samlet erfaring med det. En af de største justeringer er, at vi har skiftet den konventionelle bomuld ud med økologisk bomuld, hvor det er muligt. Dette er der flere grunde til.

Først og fremmest bunder dette valg i et hensyn til miljøet samt de mennesker, som arbejder med det. Ved konventionel bomuld bruges der en del pesticider og insektgifte; faktisk så står bomuldsindustrien for 25 procent af det samlede forbrug af insektgifte samt 10 procent af pesticidforbruget, på trods af at bomuldsproduktionen kun udgør 2,5 procent af det samlede landbrugsareal.  Et stort problem med hensyn til brugen af disse giftstoffer er, at mange af dem er yderst skadelige for både mennesker og miljø, særligt når de bliver håndteret uden tilstrækkeligt kendskab til konsekvenserne. En stor del af bomuldsproduktionen foregår i udviklingslande og her bliver pesticiderne ofte sprayet på ved brug af en rygsprøjte uden sikkerhedsudstyr. Ifølge WHO, bliver mindst én million mennesker hvert år indlagt med akut pesticid forgiftning, hvoraf 20.000 personer dør og 99% af disse dødstilfælde sker vel at mærke i udviklingslande.  Disse tal er ret skræmmende og det er ikke noget, som DILLING har lyst til at bidrage til. Derfor er størstedelen af vores bomuldsprodukter i dag økologiske.

I tillæg til at man med økologisk bomuld undgår disse negative konsekvenser, så er der også fordele i form af kvaliteten på bomulden. Den økologiske bomuld som DILLING køber er håndplukket. Dette betyder, at man med dette produkt kun får ’knoppen’ af bomuldsplanten. Konventionel bomuld bliver derimod høstet med maskine og her får man hele stilken med. Man får derfor en finere kvalitet ved køb af den økologiske bomuld.

Når den økologiske bomuld har været igennem ginning, spinding og strikkeprocessen kommer den til Danmark, hvor den bliver behandlet på vores svanemærkede tekstilfarveri, L.P. Hansen,  i Bredsten ved Vejle. Her får bomulden en miljøvenlig enzymbehandling kaldet ’Bio Polish’. Denne behandling gør, at man opnår en endnu større blødhed, et flottere fald på stoffet og så undgår man at fiber-enderne trækker sig sammen og stoffet bliver fnulleret (det man også kalder pilling). Vores økologiske bomuldsprodukter holder sig derfor pæne længe.

 

Del dette billede på din side

DILLING Underwear er en dansk familievirksomhed med lange traditioner inden for den reneste fremstilling af økologisk undertøj. Med fjerde generation ved roret producerer vi undertøj til hele familien – inden for EU’s grænser og uden brug af skadelige kemikalier. Vores økologiske undertøj kan købes til fordelagtige priser, da du handler direkte hos producenten.

I DILLING's webshop finder du blødt og lækkert undertøj forarbejdet af de bedste råmaterialer, såsom økologisk bomuld, hvor vi eksempelvis kan tilbyde toppe til damer og herreundertøj. Særligt skånsomt behandlet er vores merino undertøj af økologisk merino uld. Til outdoor aktiviteter tilbyder vi svedabsorberende og åndbart funktionsundertøj – ligeledes fri for skadelige stoffer.

Sæsoner og kategorier - Skiundertøj, Termoundertøj, Jagt tøj & Fiske tøj, Yoga tøj, Løbeundertøj og sportsundertøj, Bomuldsundertøj – til en hver sæson!, Solbeskyttende tøj, Uld nattøj.

Lær DILLING at kende – økologisk undertøj, der er yderst lækkert inderst inde. Du kan finde mere info på vores blog.