Handelsbetingelser

 

Levering

Ved en bestilling i vores shop afsendes ordren inden for 1-2 hverdage. Hvis du bestiller inden kl. 12, sendes den sædvanligvis samme dag. Den normale leveringstid til danske adresser er 1-2 hverdage efter afsendelse fra vores lager. Alle varer sendes med GLS. Alle varer leveres, så længe lager haves. Varerne vises kun på DILLING-underwear.dk, hvis de er på lager. Der tages forbehold for trykfejl, fejl i lagerstyringen og prisændringer.

 

100 dages gratis returret

Du har fuld returret. Skulle du mod forventning fortryde købet, kan enhver vare returneres i 100 dage efter modtagelse af varen. Hvis du fortryder dit køb, skal du returnere varen i væsentligt samme stand og mængde, som du modtog den. Du må gerne prøve om et stykke tøj passer, men ikke tage den i reel brug. Varen må ikke være vasket. Prøv undertøj udenpå andet tøj.

Vi betaler returfragten for de varer, der returneres. Du bedes vedlægge information om årsag til returnering samt, hvis penge skal returneres, kontonummer og information.

- Følg anvisningen, som er beskrevet på den vedlagte returseddel – og vedlæg denne seddel i returneringen.

- Pakken skal afleveres til en GLS pakkeshop (nærmeste kan findes på GLS’ hjemmeside)

- Hvis penge ønskes returneret, venligst udfyld kontoindehaver, registrerings- og kontonummer plus underskrift.

- Hvis du har bestilt flere produkter, og kun ønsker at returnere enkelte stykker, returnerer vi selvfølgelig penge på de stykker, du sender tilbage, såfremt retursedlen er udfyldt.

Returadresse:

DILLING Underwear

Sundsvej 62

7400 Herning

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen. Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, som du har indbetalt til os, tilbage. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.


Ombytning

Uanset om du skal bytte eller returnere varer, skal du sende dem retur til os på adressen ovenfor (brug venligst vedlagte returlabel, således du ikke får omkostninger) og få dine penge refunderet. Vi ekspres-behandler forsendelsen, og du kan forvente at vi igangsætter refunderingen indenfor 24 timer efter modtagelsen. Derfor kan du med det samme bestille det du ønsker i stedet og modtage det hurtigere end ved en traditionel ombytning. Du kan også vente til vi har refunderet beløbet.


Persondata ved køb

Når du foretager et køb på DILLING-underwear.dk, indsamler vi nogle personoplysninger om dig. Vi registrerer følgende oplysninger: For- og efternavn, dine adresseoplysninger og din e-mail-adresse. Oplysningerne opbevares ikke krypteret, og de transmitteres heller ikke i krypteret form. Når du handler på DILLING-underwear.dk, accepterer du, at du kan slå disse data op via din e-mail-adresse eller telefonnummer. Med andre ord er disse oplysninger offentligt tilgængelige og kan slås op, såfremt man har adgang til din e-mail-adresse eller dit telefonnummer. Hvis du ønsker at slette disse data, bedes du kontakte vores kundeservice. Dine kreditkortoplysninger krypteres, og disse lagres ikke. Hvis du indtaster dit mobiltelefonnummer, accepterer du, at vi kan kontakte dig pr. sms med informationer om din bestilling. Bemærk venligst, at du accepterer vores persondatapolitik, når du benytter DILLING-underwear.dk – herunder vores brug af cookies. Se mere under ”Behandling af data”.

DILLING-Underwear videregiver ikke oplysninger til tredjemand

Du kan altid få oplyst, hvilke informationer DILLING-Underwear har om dig, og du kan også gøre indsigelser jf. Persondataloven.

Du kan altid bede om at blive fjernet fra vores maillister – eller helt at blive fjernet fra vores databaser. I så fald bedes du sende en mail til service@dilling-underwear.dk. Personoplysningerne vil blive lagret, indtil vi modtager besked om det modsatte.

Hvis du har spørgsmål / kommentarer til vores persondatapolitik, er du meget velkommen til at skrive til os på service@dilling-underwear.dk.

 

Cookies

Foruden de oplysninger, som du indtaster i forbindelse med eksempelvis køb og tilmelding til nyhedsbrev, anvender vores hjemmeside cookies. Cookies er små tekstfiler, der lagres på din harddisk. De identificerer ikke brugeren, men brugerens computer. Der er således ikke tale om et program, og de indeholder ikke virus. Cookies anvendes for, at sidens services kan bruges – eksempelvis shoppens indkøbskurv eller til at huske din e-mail-adresse. De kompromitterer således ikke din sikkerhed. 

DILLING-Underwear gør brug af cookies, der udløber, når du lukker din browser. Desuden anvendes cookies, der er indstillet med et udløbstidspunkt og gemmes på brugerens harddisk i denne periode. 

Hvis du ikke ønsker, at vores hjemmeside kan identificere din computer via cookies, kan du slå brugen af dem fra i din internetbrowser. Bemærk venligst, at dette gør det umuligt at gennemføre et køb i shoppen. 

Personoplysningerne registreres hos DILLING-Underwear og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Den dataansvarlige på DILLING-underwear.dk er DILLING-Underwear.

 

Webstatistik

Vi bruger en webstatistik på DILLING-underwear.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. 

Webstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere DILLING-underwear.dk.

 

Reklamation

Hos DILLING-Underwear kontrolleres alle varer inden afsendelse. Hvis der alligevel skulle være en fejl ved ekspeditionen, henviser vi til den procedure, som er beskrevet ovenfor under ”Returret”. Når du handler på DILLING-underwear.dk, har du 24 måneders reklamationsret. Med andre ord kan du få varen repareret, ombyttet, refunderet eller modtage et afslag i prisen – alt efter den specifikke situation. Det er naturligvis et krav, at den pågældende reklamation er berettiget, og at fejlen/manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig anvendelse af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Returnerede varer med reklamation udbedres / erstattes af ny leverance inden for en uge fra modtagelsen. Hvis erstatningsvaren ikke er tilgængelig, vil det betalte beløb blive godskrevet inden for en uge. Der skal reklameres inden for ”rimelig tid” efter, at fejlen / manglen ved varen er opdaget. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at fejlen / manglen er opdaget, vil reklamationen altid betragtes som rettidig. 

Såfremt reklamationen er berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. I forbindelse med returneringen, bedes du så detaljeret som muligt oplyse, hvilket problem der er tale om. Anvend gerne vedlagte returseddel. Vi modtager ikke pakker, der er sendt pr. efterkrav eller lignende. Varen skal altid returneres i en forsvarlig emballage. Vi anbefaler desuden, at du får en kvittering for afsendelse med henblik på tilbagebetaling af fragtomkostninger.

Returadressen er:

DILLING Underwear

Sundsvej 62

7400 Herning

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. 

Ønskes klagen ikke indgivet hos os kan den indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse service@dilling-underwear.dk.

Fortrydelse

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 100 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 100 dage efter den dag du:

  • har modtaget din vare
  • får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  • får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 100 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives pr. mail: service@dilling-underwear.dk eller telefon: 97 12 05 88. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.  Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og her: https://www.retsinformation.dk
    
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 100 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder dog ikke for undertøj.
Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 50 DKK, såfremt du ikke anvender vedlagte returlabel.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
 
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 100 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Dilling Underwear
Sundsvej 62
7400 Herning

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores standardfortrydelsesformular eller vedlægger retursedlen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 

Diverse

På DILLING-underwear.dk kan du kun bestille varer via vores website. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Når du handler med DILLING-underwear.dk, indgås aftaler på dansk.

Det er muligt at se tidligere ordrer ved login på websitet. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du sende en mail til service@dilling-underwear.dk

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på service@dilling-underwear.dk eller pr. telefon (+45) 97 12 05 88. Hav venligst dit ordrenummer klar. 

 

DILLING Underwear er en dansk familievirksomhed med lange traditioner inden for den reneste fremstilling af økologisk undertøj. Med fjerde generation ved roret producerer vi undertøj til hele familien – inden for EU’s grænser og uden brug af skadelige kemikalier. Vores økologiske undertøj kan købes til fordelagtige priser, da du handler direkte hos producenten.

I DILLING's webshop finder du blødt og lækkert undertøj forarbejdet af de bedste råmaterialer, såsom økologisk bomuld, hvor vi eksempelvis kan tilbyde toppe til damer og herreundertøj. Særligt skånsomt behandlet er vores merino undertøj af økologisk merino uld. Til outdoor aktiviteter tilbyder vi svedabsorberende og åndbart funktionsundertøj – ligeledes fri for skadelige stoffer.

Sæsoner og kategorier - Skiundertøj, Termoundertøj, Jagt tøj & Fiske tøj, Yoga tøj, Løbeundertøj og sportsundertøj, Bomuldsundertøj – til en hver sæson!, Solbeskyttende tøj, Uld nattøj.

Lær DILLING at kende – økologisk undertøj, der er yderst lækkert inderst inde. Du kan finde mere info på vores blog.
Ønsker du levering til et andet land? Du kan finde DILLINGs økologiske undertøj i følgende lande: dilling-unterwaesche.de, dilling.se, dilling.nl.